Om Lumiere​

​Frontløber i belysningsbranchen i mere end 25 år

Det vejlensiske familieejede Lumière, har introduceret både halogenpæren, wiresystemet og magnetskinnen på det danske belysningsmarked.

​​​

Der var ikke lagt op til en nem start, da Ole Grundholm i 1987 etaberede belysningsvirksomheden Lumière sammen med sønnerne Henrik og Michael. Han måtte forlade en direktørstilling i en stor fynsk belysningsvirksomhed efter en blodprop, der for en tid reducerede hans formåen drastisk. I den første tid afhang rigtig meget således af sønnerne, der dengang var 19 og 22 år. – Når man er ung og naiv, tror man, at man kan alt. Det er nok vores held, for med en mere veludviklet realitetssans havde vi næppe klaret den, vurderer Michael Grundholm.

​​Lumières første opgave var at levere belysning til den arkitekttegnede bygning på Karetmagervej i Vejle, der 15 år senere skulle blive virksomhedens eget domicil. Kort efter begyndte firmaet som det første i Danmark at sælge halogenpærer. Dernæst fulgte introduktionen af wiresystemet og siden magnetskinnen på det danske belysningsmarked. – Vi voksede med raketfart. Succesen blev dog dæmpet, da konkurrenter begyndte at kopiere produkterne, fortæller Henrik Grundholm, der i dag ejer Lumière sammen med broderen.​​

Der er løbende gennem årerene føjet nye produkter, agenturer og serviceydelser til, og således yder Lumiere nu også teknisk assistance i brugen af produkterne og har tilmed etableret egen tegnestue for bl.a. visualisering af oplæg/tilbud, samt lysberegninger mv.

​​I forbindelse med firmaets 25 års jubilæum i 2012, blev showroomet udvidet med 100 m², for at give plads til et endnu større udvalg af belysningsprodukter fra især belgiske Delta Light og, det dengang helt nye agentur, tyske Tobias Grau.

​​​​​

Idegrundlag har fra starten været enkelt og ligetil:

  • ​​​at lagerføre det rigtige produkt - til den rigtige pris i en høj kvalitet
  • altid at være på forkant med den tekniske udvikling
  • at yde en optimal service selvom prisen ikke er høj

​​​og det har ført til at Lumiere fra 2009 og tre år i træk blev kåret til Gazelle af Dagbladet Børsen.​

​Om Lumiere

​Lumiere står i høj grad for produkter, hvor økonomi,

design, kvalitetog miljøhensyn går hånd i hånd.

​​Med andre ord: En bæredygtig belysning.​ Læs mere.

​Kontortid:

Mandag-Torsdag 8.00 - 16.00

Fredag 8.00 - 14.00​

Husk også at besøge os på facebook.

her opdaterer vi ofte og lægger billeder

​af nye projekter op.​ Besøg vores facebook her.

​Om Lumiere

Lumiere A/S

Karetmagervej 12, DK-7100 Vejle

​CVR: 19720942

Tlf: +45 76 41 34 00

​Fax: +45 76 41 34 09

​E-mail: Info@lumiere.dk